Den perfekte vin til gløggen

Mange vælger bare en billig vin, når gløggessensen skal spædes op. Og det kan også være helt fint, men der er nogle fælder og gode råd, man bør kende

Mange vælger bare en billig vin, når gløggessensen skal spædes op. Og det kan også være helt fint, men der er nogle fælder og gode råd, man bør kende
Rødvine fra eksempelvis Rhône er gode til gløgg, mener en vinkyper. Foto: Michael Mottlau/ritzau/

JUL: Hygge med æbleskiver og gløgg rykker hastigt tættere på. Derfor kan det være godt at få styr på, hvilke vine man skal købe til sin gløggessens.

For der er nogle klare fælder, som man bør undgå, fortæller vinkyper Malene Smidt Hertz.

- Jeg har endnu ikke smagt en gløggekstrakt, som smagte godt sammen med rødvin, der har et betydeligt indhold af tannin (garvesyre). Det vil sige, at man skal købe en fadfri rødvin, siger Malene Smidt Hertz.

Solrige druer gør sig godt i gløgg

En anden ting er, at man skal have fat i rødvin, hvor druerne har fået masser af sol, fortæller Malene Smidt Hertz.

Hun advarer dog mod at bruge en kraftig shiraz fra Australien eller en intensiv cabernet sauvignon, for de druer har et naturligt højt indhold af garvesyre, og det giver et udtørrende resultat, når vinen varmes, lidt som at spise en umoden banan.

- Så derfor kunne man i stedet bruge rødvine fra sydrhône, hvor hovedbestand-druen er grenache, som på spanske hedder garnacha, anbefaler Malene Smidt Hertz.

Hun peger også på druer som primitivo og zinfandel som gode til den røde gløgg.

Sommelier Heine Egelund fra H.J. Hansen Vin i Odense advarer også mod de syreholdige vine.

Han mener, at de oversøiske vine fra Australien, Californien og Argentina kan blive lidt for voldsomme og vulgære, når man bruger dem i gløgg, som er en meget sød drik i forvejen.

Hvis man er mere til den hvide version af gløggen, er der også nogle gode forholdsregler at tage med hensyn til valg af vin.

- Igen skal man ikke tage en vin med al for høj syre, som en tør riesling eller sauvignon blanc. Jeg synes, man skal bruge de hvide vine fra Rhône, som er baseret på druerne viognier eller marsanne, for de har lidt krydderi og pondus, siger Heine Egelund.

Vinkyper Malene Smidt Hertz peger på fadfrie hvidvine, som ikke er for aromatiske.

- Her vil en chardonnay være god, og husk, at det ikke er ufint at vælge en vin til 50 kroner i stedet for 250 kroner. Det handler ikke om pris, men om stil, slutter Malene Smidt Hertz.

/ritzau fokus/

Tip til spiritus i gløgg
Udover snaps i forskellige varianter kan man putte portvin i gløggen.
Også calvados og cognac kan give en god smag.
Til den hvide version kan man brug eksempelvis hvid rom, hvid portvin, Grand Marnier og Cointreau.

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.